Legepladser i Esbjerg
Brug et par gode timer med aktivitet og leg på skemaet. Tag børnene med på en af Esbjergs dejlige legepladser og slå jer løs.


På det hævede forland mellem by og havn ligger Byparken i Esbjerg. Her finder du en stor legeplads i parkens sydøstligste hjørne.

I Østbyen i Esbjerg finder du en dejlig legeplads i Lergravsparken, her er rutschebaner, gangbroer, klatreudstyr, gynger, vippedyr og meget mere.

På legepladsen Eventyrland i Vognsbølparken i Esbjerg, finder du et helt miniputlandskab med bakker og vandløb. Her er svævebane, klatremuligheder, rutschebaner, gynger og meget mere.

I Hjerting findes en dejlig legeplads med blandt andet sandkasse og klatrenet, der er også en stor petanquebane.

På lydlegepladsen i Esbjerg, ved Syddansk Musikkonservatorium finder du både en legeplads og et musikalsk instrument.

I museumshaven ved biblioteket findes faciliteter til leg og sjov, her er bordtennis, petanque, basket og meget mere.
Du har meget plads at boltre dig på, når du besøger legepladsen ved Vejrup-Endrup Fritidscenter.
