Seværdigheder på Fanø - Øen, som er præget af en maritim historie som kan ses meget tydeligt i de gamle huse fra det 18. og 19. århundrede i Sønderho og Nordby. Bykernerne i begge de små byer er velbevarede og emmer af hygge og romantik.
Både Fanø Skibsfart- og Dragtsamling og Fanø Museum, samt Hannes Hus og Sønderho Gamle Redningsstation i Sønderho, fortæller om øens spændende maritime historie.
Fanø har siden det 19. århundrede tiltrukket kunstnere og specielt Sønderho har haft en hel koloni af kunstnere. Fanø Kunstmuseum udstiller mange af disse, både afdøde og nulevende kunstneres værker.
På Kunstmuset finder du både blivende udstillinger samt skiftende periodevis udstilling. Få en oplevelse af kultur fra flere tidsaldre og lær noget om kunst fra Fanø og af motiver fra Fanø.
Nordby Kirke er restaureret 1971-72 og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse fra 1786. Kirken en meget smuk og særpræget såkaldt salskirke med ca. 700 siddepladser.
Sønderho Kirke er bygget i 1782 som et smalt langskib med "indbygget" tværskib efter den på stedet traditionelle skik, hvorefter man i takt med befolkningsudviklingen tilbyggede "kviste".
Mindesmærket for omkomne Sønderho-søfolk findes på den ny kirkegård findes. Monumentet, der er udført af billedhuggeren Elo i 1955, viser Fanøkonen, der med sine børn venter faderens hjemkomst.