Attraktioner og seværdigheder i Ribe
Ribe byder på en bred og farverig palet af forskellige museer og attraktioner. Arkitektoniske perler som Domkirken og den smukke middelalderlige bykerne.

Vadehavscentret - Porten til UNESCO Verdensarv
Vadehavscentret ligger lige ved Vadehavet, som er Danmarks største, fladeste og vådeste Nationalpark. Det er et enestående naturområde i Danmark, som blev udnævnt til Nationalpark i 2010. Men Vadehavet er ikke kun unikt i Danmark - det har status som Verdensarv.

Museet Ribes Vikinger
Vikinge- og middelaldermuseum fortæller Ribes historie år 700-1700.

Ribe VikingeCenter - kom tæt på vikingerne og prøv selv
Hos Ribe VikingeCenter får du den autentiske, levende vikingeoplevelse.

Ribe Kunstmuseum
En vandring gennem Ribe Kunstmuseums smukke sale er en vandring gennem 200 års kunsthistorie.

Jacob A. Riis Museum i Ribe
Historien om Jacob A. Riis er historien om næsten at gå under i New Yorks værste kvarterer og historien om, hvordan hårdt slid, vilje til at skabe et bedre samfund og tro på sig selv gjorde Ribe-drengen til det, præsidenten kaldte ”den ideelle amerikaner”.

HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe
Heksemuseum i Ribe - HEX! med fortællingen om hekseforfølgelser i Danmark og Europa i 15- og 1600-tallet.

Riplay - Børnenes Ribe
Ribe Aktivitets- og Historiepark er bygget op om Ribes lange historie og livet omkring Vadehavet.

Ribe Domkirke - Danmarks ældste Domkirke
Danmarks ældste domkirke, Ribe Domkirke er påbegyndt i ca. 1150. I Domkirkens galleri med adgang fra tårnet er der et museum, der blandt andet fortæller om Domkirkens bygningshistorie.
Attraktioner i omegnen

Marsk Tower i Skærbæk
Marsk Tower er samlingspunkt for hele Marsk Camp, her er alle velkomne til at gå en tur op og betragte den spektakulære udsigt.

Glad Zoo, Lintrup

GIVSKUD ZOO
Kør i safari i egen bil, tag safaribussen eller gå rundt i GIVSKUD ZOO ZOOTOPIA. Her er I garanteret en fantastisk dag helt tæt på dyrene i den store park.
Det skal du også se
Sct. Catharinæ Kirke og Kloster
Blev grundlagt i 1228 som et tiggermunkekloster af dominikanerne - i Danmark kaldet Sortebrødrene. Det prægtige kompleks er sammen med Domkirken det eneste, der er levnet af alle Ribes middelalderlige kirker, klostre, kapeller og hospitaler. Den nuværende kirke er fra 1400-årene og den tredje på stedet. Efter reformationen i 1536 blev kirken sognekirke, mens klosterfløjene tjente som hospital. Kirken stod foran en sammenstyrtning, da den i 1920’erne blev reddet ved en enestående aktion, hvor man som sidste udvej bogstaveligt talt skar den fri af jorden, satte den på rækkevis af donkrafte og stille tippede den i lodret position. Gennem kirken er der adgang til den smukke klostergård. Nyd den fredfyldte stemning helt afskåret fra omverdenen. Sct. Catharinæ Plads har i midten et brøndanlæg med klostrets værnehelgen Sct. Catharinæ af Alexandria på toppen.
Det Gamle Rådhus
Er Danmarks ældste, opført før 1496. Fra 1708 anvendt som byens rådhus, hvor der ind til 2007 blev holdt byrådsmøder. I den gamle Borgersal og gangene hænger en samling portrætter af 1600-1900-årenes lens- og amtsmænd. Det tidligere gældsfængsel er nu indrettet til museum for Ribes bystyre samt lov og ret. Der fortælles om rådhuse, byporte og handel. Her kan man se byens segl, normalmål, drikkebæger, lovbog, morgenstjerner, bøddelsværd, tommelskruer og meget mere i Rådhussamlingen.
Kannikegården og Taarnborg med mere skal der også sættes tid af til når man går rundt og ser Ribe.











